Senest opdateret 12. oktober 2026
Rebook er en markedsplads, hvor studerende køber og sælger brugte studiebøger. Her kan du læse, hvilke oplysninger vi gemmer om dig, hvorfor, og hvilke rettigheder du har.
Dataansvarlig
Rebook drives af Louis Hagild Valbo, som er dataansvarlig for behandlingen af dine oplysninger. Du kan altid skrive til louisvalbo@gmail.com.
Hvilke oplysninger vi gemmer
- Konto: din e-mailadresse og en krypteret udgave af din adgangskode. Logger du ind med Apple eller Google, får vi i stedet dit navn og din e-mailadresse fra dem. Med Apple kan du vælge at skjule din e-mail, så får vi kun en anonym videresendelsesadresse.
- Profil: navn, profilbillede (hvis du vælger et), uddannelse og semester samt dine indstillinger for synlighed og notifikationer.
- Opslag: de bøger du sætter til salg, med stand, pris, bemærkninger og billeder, og om de er solgt.
- Beskeder: de beskeder du sender og modtager, hvilke bøger samtalen handler om, og hvornår de er læst.
- Aktivitet i appen: gemte bøger og pakker, bogagenter og de notifikationer, de udløser.
- Sikkerhed: brugere du har blokeret, og anmeldelser du har lavet eller er nævnt i.
- Push-notifikationer: hvis du slår dem til, en token fra din telefon og appens sprog, så vi kan sende notifikationer til netop den telefon.
Kladder til opslag og købspakker gemmes kun på din egen telefon. Rebook viser i dag ingen reklamer og bruger ingen analyse- eller sporingsværktøjer. Begynder vi på det, opdaterer vi politikken, før det tages i brug, og beder om dit samtykke, hvor loven kræver det.
Hvad andre brugere kan se
Dit navn, profilbillede og dine aktive opslag med billeder er synlige for alle, der bruger Rebook. Uddannelse, semester og gemte bøger vises på din profil, medmindre du slår det fra i indstillingerne. Beskeder kan kun ses af dig og den, du skriver med. Din e-mailadresse vises aldrig for andre brugere.
Hvorfor vi behandler oplysningerne
- For at levere tjenesten: oprette din konto, vise dine opslag, matche købere med sælgere og formidle beskeder (GDPR art. 6, stk. 1, litra b).
- For at holde Rebook sikker: håndtere anmeldelser, blokeringer og misbrug (vores legitime interesse, art. 6, stk. 1, litra f).
- Push-notifikationer sender vi kun, hvis du har givet telefonen lov (art. 6, stk. 1, litra a).
Hvem der behandler oplysningerne for os
Vi bruger disse leverandører (databehandlere), som kun må bruge oplysningerne til at levere deres tjeneste:
- Supabase: database, login og opbevaring af billeder.
- Railway: drift af vores server.
- Vercel: drift af hjemmesiden.
- Apple: log ind med Apple og levering af push-notifikationer til iPhone.
- Google: log ind med Google.
- Expo: levering af opdateringer til appen.
Nogle af leverandørerne kan behandle oplysninger uden for EU, fx i USA. Overførslen sker i så fald på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller EU-US Data Privacy Framework.
Hvor længe vi gemmer oplysningerne
Vi gemmer dine oplysninger, så længe du har en konto. Når du sletter din konto under Indstillinger, sletter vi din profil og dine billeder, opslag, beskeder (også i modtagerens indbakke), gemte bøger og pakker, bogagenter, notifikationer, blokeringer, anmeldelser og push-tokens.
Dine rettigheder
Du har ret til at:
- få indsigt i de oplysninger, vi har om dig
- få forkerte oplysninger rettet
- få dine oplysninger slettet, hvilket du selv kan gøre ved at slette din konto
- få dine oplysninger udleveret i et almindeligt format (dataportabilitet)
- gøre indsigelse mod eller få begrænset behandlingen
- trække et samtykke tilbage, fx ved at slå push fra i telefonens indstillinger
Skriv til louisvalbo@gmail.com, hvis du vil bruge dine rettigheder. Du kan også klage til Datatilsynet på datatilsynet.dk.
Ændringer
Rebook er i udvikling, og politikken følger med. Kommer der fx reklamer, analyseværktøjer eller betaling gennem Rebook, beskriver vi her, hvilke oplysninger det kræver, og hvem der behandler dem. Ændrer vi politikken væsentligt, giver vi besked i appen. Se også vores vilkår.